lørdag den 10. august 2013

Splittelsen - Andrea Cremer (Nightshade Prequel #1)


    Titel: Splittelsen (Rift)
Forfatter: Andrea Cremer

Serie: Nightshade The Prequel #1

Genre: Historisk/Fantasy

Udgivet af: Tellerup (Philomel)
Udgivelsesår: 16 okt. 2013




Resumé:
En dyster verden med kærlighed, frygt, had og overnaturlige kræfter. Ember Morrow kvæles af sin fars regler om at blive gift med en han har valgt. Så da hun som 16-årig må indfri et løfte om at tilslutte sig den hemmelige ridderorden, Conatus, er hun mere end begejstret for at slippe for sin fars strikse regler. Ember nyder at lære magi, at bekæmpe det onde i verden og at blive trænet til kriger af den høje og flotte ridder Barrow. Men da en af lederne begynder at bruge mørk magi, må Ember vælge side ... Splittelsen er bind 1 i Nightshade – The Prequel, som foregår før Nightshade. Serien er selvstændig og kan læses uden kendskab til Nightshade.

Plot: 
Denne bog har et af de mest velskrevne plots jeg nogensinde har været udsat for. Man bliver opslugt af plottet fra side et, hvilket er en virkelig sjældenhed for mig. Jeg plejer altid at skulle læse mindst to kapitler før jeg bliver fanget af en bog, men ikke denne her. Du bliver med det samme slynget ind i den her verden hvor kvinder er undertrykkede og arrangerede ægteskaber er en sædvanlighed. Og jo længere ind i bogen du kommer jo mere udvikler plottet sig, og der foregår altid en helt masse. De skiftende perspektiver skaber også et helt unikt aspekt til plottet da du kan se hvad der foregår på mere end en front, hvilket skaber en god baggrundshistorie. På intet tidspunkt keder du dig eller får brug for en pause fra at læse i denne bog. 

Karakterene: 
Først er der vores hovedperson Ember som vi følger i størstedelen af bogen, Ember er en viljestærk kvinde, hun er en af den slags karakterer vi kvinder i dag nyder at læse om. En der ikke er afhængige af nogen mand men samtidig ikke ser ned på mænd eller føler sig hævet over dem, hvilket er en karakter jeg virkelig nød at læse om hele vejen igennem, der var aldrig et tidspunkt hvor jeg ikke kunne holde Embers tankegang ud. 

Så har vi Lord Barrow, han har mange aspekter som jeg ville ønske flere manglige karakterer havde i andre bøger, han elsker Ember og står ved hende, men han prøver ikke at undertrykke hende med den undskyldning af at han beskytter hende. Han ved at Ember kan klarer sig selv i de værste situationer, dog er vil han altid helst være der som støtte når Ember er i knibe. Der er en del andre fantastisk skrevne karakterer i denne bog men det vil fylde alt for meget og give en del væk at uddybe dem mere. 

Kreativitet:

Jeg elsker Andrea Cremers bøger især på kreativiteten. Jeg havde lagt ud med at læse hendes Nightshade serie der består af 3 bøger, jeg elskede denne serie så jeg havde lave forventninger da jeg hørte at denne bog foregår i 1400 tallet. Og ikke havde de samme karakterer med, hvilket skuffede mig. Men jeg fortryder helt klart ikke at jeg gav den en chance. Når man læser denne bog efter at have læst Nightshade vil man kunne se hvor gennemtænkt denne verden forfatteren har opbygget egentlig er. Og da denne bog er historisk sat, så kan man blive lidt kritisk hvis den ikke følger vores historie som vi kender den til et vidst punkt, men det gjorde den da man i den tidsalder mistænkte en masse for at være hekse og at en anklage var nok til at få folk henrettet, og samtidig får man et bedere billede af hvordan kirken herskede da de var den øverste magt. Jeg har fået et bedre indblik af 1400 tallet fra denne bog end jeg fik ud af mine historie timer i skolen. 



Forfatterens Skrivestil:

Den måde forfatteren skriver på fangede mig øjeblikkeligt, dog har jeg læst bogen som den originalt var skrevet på engelsk, men jeg har ligeså høje forventninger til denne bog på dansk. Jeg elskede hvordan det var skrevet på en gammeldags måde der matcher årstallet men samtidig ikke gør det svært at følge med, hvilket i min mening er en meget stor ting. Alt hvad jeg har læst af Andrea Cremer indtil videre har været fantastisk, så jeg ender nok med at læse alt hvad hun skriver fra nu af og langt ude i fremtiden. 



Coveret: 
Jeg læste denne bog for et godt stykke tid siden, derfor har jeg selvfølgelig den engelske udgave, så fandt jeg ud af at tellerup havde tænkt sig at udgive den på dansk så jeg havde lidt håbet på at de ville beholde det engelske cover da det er fantastisk lavet, så jeg må indrømme jeg blev lidt skuffet der. Men samtidig kan jeg godt se at det danske cover ikke ville matche Nightshade serien, derfor er det et acceptabelt cover men ikke nær så unikt som den engelske udgave selv om det ser ret moderne ud hvis man tænker på årstallet. 



Hjerter:

 Plot: ♥ ♥ ♥ ♥ 
Karaktererne: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Kreativitet: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Forfatteren: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Coveret: ♥ ♥ ♥ ♥ 

Overalt Vurdering:

♥ ♥ ♥ ♥ ♥





Ingen kommentarer:

Send en kommentar